Tilmeld elev

Elev på akademiet?

Alle elever på Goldschmidts Musikakademi Aalborg får gratis musikundervisning hver uge og får også lov til at låne et instrument helt gratis. Til gengæld forventer vi, at eleven møder op hver gang og har en positiv indstilling til undervisningen og alle involverede. Sådan bliver vi gode sammen.

På akademiet vil eleven lære musik fra hele verden at kende, få styrket sin selvtillid og møde en masse nye venner. Hos os er der plads til alle – uanset hvordan man ser ud, eller hvor i verden man kommer fra. Vi arbejder alle sammen for at kunne spille og synge så godt som muligt på alle niveauer.

Man kan ønske at lære at spille ethvert instrument – lige fra klaver til ukulele – og så forsøger vi at finde en topkvalificeret lærer og et godt låneinstrument.

Undervisningen foregår så vidt muligt i nærheden af eleven – fx på skolen – men ellers holder akademiet til på kulturhuset Trekanten i Aalborg Øst og fritidscenteret Fristedet i Aalborg SØ.

Udover den daglige undervisning tager vi hvert år på sommerlejr, og i løbet af året vil eleven også få mulighed for at deltage i en eller flere workshops – alt dette er også gratis.

Lyder det interessant? Så udfyld formularen her:

Glade elever på Trekanten!